Energiboblen brister

Vi står overfor en omvæltning i verdens energiinfrastruktur som ikke er set mage til i 100 år. Lad os håbe vores socio-økonomiske systemer kan holde til det, så det ikke udløser krige.

Ja, jeg sagde krige. De forandringer vi ser i den måde vi producerer og forbruger energi på er så voldsomme og påvirker verdensøkonomien i en grad som aldrig er set før. Verdens største selskaber er energiselskaber, og det vil fortsat være sådan, men spørgsmålet er blot hvem de selskaber er i fremtiden?

Som sol, vind og batterilagrings-kapacitet øges eksponentielt i disse år, vil de gamle fossilgiganter have et meget simpelt valg: tag tabet og investér massivt i grøn teknologi eller bliv et kapitel i historiebøgerne om dem der ganske vist hjalp et højteknologisk samfund på benene, men forstod for sent at energiforsyning må og skal være bæredygtig. 

Jeg vil her præsentere 2 videoer. RethinkX viser med deres nye rapport hvad vej tingene går, og tag ikke fejl, den gode Tony Seba har IKKE taget fejl før. Hvis du ikke forstår så meget, så lyt til Steven Mark Ryans tolkning bagefter, men vær opmærksom på at Steve glemmer at klappe hesten og nævne at de nuværende kraftværker er nødvendige i øjeblikket.

Hvis al fossil forsyning standsede i morgen ville vi alle dø af sult. Men STOP alle investeringer i fossil energi NU hvis vi skal undgå en krise som verden aldrig har set før. Det er en enorm industri der skal lukkes/ændres på meget kort tid. Det kan ikke undgå at påvirke stort set alle aspekter af vores liv.

I værste fald vil krige bryde ud. I bedste fald vil verdenssamfundet forandre sig til det bedre uden for store tab. Spænd selen, for det kommer til at gå meget stærkt i dette årti.

 

https://www.rethinkx.com/energy-lcoe-download

Skriv en kommentar

Kommentarer: 0
Få besked om nye opslag:
Støt mig med bidrag

Book mig på Foredragsportalen.
Støt mig på Patreon.

Læs om mine foredrag

Lifelike | Jesper Berggreen | Fasanvej 10 | 8544 Mørke | CVR 35691146 | Email: jesper@lifelike.dk