Mål over middel

Der er altid grund til at være optimist. Det var jeg også for et år siden da jeg sidst skrev nytårshilsen her. Hvad 2020 kom til at byde på havde jeg dog ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig. Alligevel vil jeg gerne sige tak, til alle og alt, for erfaringerne dette år har givet. På den helt store spilleplade står det nu også klart, som i historien om julestjernen der leder de vise mænd, at et mål både kan være ædelt og ækelt. Målet er ædelt hvis man er ydmyg overfor midlerne til at nå det. Målet er ækelt hvis man ikke skyr nogle midler for at nå det.

Det ædle mål for 2020 har naturligvis været at finde en måde at undgå lidelserne ved den smitsomme Covid-19.  Vi har hver især kæmpet for at leve med, og i det hele taget forstå, en masse retningslinier, som skulle forhindre for megen lidelse og død. Der har været skarpe meninger om det ene nu var bedre at gøre end det andet, men vi har i det mindste frit haft muligheden for at ytre disse meninger, og da vi, i hvert fald i Danmark, har et rimeligt velfungerende system, så har vi også haft overskuddet til at lytte til hinanden. Videnskaben har overordnet kæmpet for at finde en vaccine til at udrydde netop denne virus, og det er nu lykkedes på rekordtid. Det er der grund til at være glade for. Det kan da godt være at den virus ikke er særlig farlig hvis man i øvrigt er sund og rask, og har travlt med at spise sundt og rynke på næsen af dem der ikke gør, men et liv er et liv, og vi har ikke ret til som mennesker at dømme nogen ude. Det der gør os til mennesker i det hele taget er, at vi har alle med.

Det ækle mål for 2020 har været, og er stadig, Trump's stædige kamp for at beholde rollen som verdens mægtigste mand. Hele den historie handler om den ultimative magtsyge. En absolut og utvetydig prioritering af princippet om at "jeg har ret og alle andre tager fejl". Det er skræmmende, men også lidt imponerende at det er lykkedes én mand at sætte sig i en position i verden, hvor alle kan se ham, og alle tydeligt kan høre det budskab. Det er meget simpelt: Enten fralægger man sig ansvar eller også tager man ansvar. At vi nu alle er vidne til hvor galt det kan gå, når man ikke kan samtale, bør vi måske være meget taknemmelige for. Det er jo ikke fordi den slags ensporet politik ikke har skabt problemer før, men det er første gang at det er det mest magtfulde organ i verden der er ensporet, samtidig med at vi alle kan høre og se det. Det er første gang hele verdens befolkning kan ytre sin mening om hvordan verdens politiske systemer bør organiseres, og samtidig blive hørt. Derfor har menneskeheden måske en chance. Folk som Trump kommer og går, og husk: Noget i denne verden har ledt Trump til at tro han gør det rigtige! Ligesom vi alle tror, for det meste, at vi gør det rigtige.

Dette er et kritisk øjeblik i menneskehedens historie, for nu skal det vise sig om idéen om at leve i fred og fordragelig med hinanden holder vand, eller om vi vil kæmpe til sidste mand.

Glædelig jul, og godt nytår siger jeg bare!