Autonomi

Selvkørende biler. Pakkepost med droner. Fuldautomatisk produktion. Plejerobotter. Når noget bliver udført uden menneskelig indblanding mangler vi faktisk en generel betegnelse for det. I mangel af bedre vil jeg blot kalde det autonomi. Det betyder jo egentlig selvbestemmelse hos mennesker, men snart skal vi vænne os til maskiner der tager deres egne beslutninger.

For et par måneder siden var min søn og jeg en tur i Frankfurt for at se på biler. IAA Frankfurt er en af verdens største biludstillinger, og vi tog derned denne gang, fordi vi forventede at se en masse elbiler med autonom teknik. Vi kørte derned i en gammel Golf, og på den lange tur fik jeg masser af tid til at tænke på, hvad det egentlig kommer til at betyde for vores dagligdag, når persontransport bliver automatiseret.

Ja, jeg siger "når" og ikke "hvis". Der er en altoverskyggende grund: pris. Når de første fuldautomatiske systemer bliver testet ude i virkeligheden, vil det fuldstændig hive tæppet væk under den måde vi traditionelt tænker på driftsomkostninger. Selvkørende biler er et oplagt eksempel.

Selvom der allerede nu er millioner af robotter der arbejder i industrien og algoritmer der arbejder i finansverdenen, så bestemmer de ikke alting selv. De arbejder inden for meget faste rammer. Med selvkørende biler bliver det meget synligt for os, hvad denne teknik indebærer, da det er første gang robotter bliver sluppet løs blandt mennesker, ude i hverdagen.

En selvkørende bil er nemlig en robot i klassisk forstand, bare uden arme og ben. Den har øjne, hjul og hjerne. Den skal tage beslutninger helt selv, om hvordan den færdes. Og så har den en evne som vi mennesker ikke har: tankeoverførsel. Det er ikke noget vi tænker så meget over når vi snakker om selvkørende biler. Vi taler oftest om at vi kan tilkalde en bil med vores mobil og når den kører på vejen er den helt alene og helt afhængig af egne sanser. Men virkeligheden er meget mere kompleks.

Når der er mange selvkørende biler på vejen, begynder de at opføre sig som sværme. Og ikke bare som sværme af insekter, fisk og fugle, der navigerer mest efter dem der er i deres umiddelbare nærhed, nej bilerne ved ALLE hvor ALLE de andre er til ALLE tider. Altså bliver de mange kameraer og computere i bilerne til én organisme, som i første omgang kan hjælpe hinanden til at undgå at påkøre mennesker og manuelle køretøjer, og sidenhen HELT undgå ulykker. Dette er forsikringsselskabernes våde drøm.

Men prøv lige at tænke over det engang. Når al transport bliver autonom, så betyder det altså at disse robotter suser rundt på vejene i ro og orden med én eneste opgave i deres elektroniske distribuerede hjerne: at servicere dig. Det vil svare til at alle biler i dag blev udstyret med hver sin chauffør som kørte perfekt, aldrig var sur, aldrig var træt, som konstant var i kontakt med alle andre chauffører og som ikke skulle have løn! ALLE typer af biler, minibusser og busser vil være til din rådighed. Du bestemmer selv komfortniveau og pris, og da der ikke vil være uheld og trafikpropper, vil du vide præcis hvor lang tid turen tager.

Når dette utrolige scenarie begynder at materialisere sig for vores øjne, og de sidste skeptikere må bøje sig og erkende at det er smart og billigt, så sker der noget andet, som vi næsten ikke vil opdage. I hvert fald ikke før vi mister vores job...

Alt bliver automatisk. 

Når du ringer til banken eller skattevæsenet, vil det være en computer du taler med, og du vil ikke være klar over det. Når du bestiller en pakke på nettet, vil den stå på din trappesten på det aftalte tidspunkt, og du vil ikke have opdaget den drone der leverede den. Når du går ned og handler, vil der ikke være noget kasseapparat, du lægger blot varerne i kurven og går ud af butikken, og på din smartphone tikker varerne ind på en liste og bliver trukket på din konto.

Derefter glider automatikken umærkeligt over i autonomi.

Du spørger din cloudbaserede "butler" via din telefon eller bordhøjtaler om den ikke lige vil finde en passende skjorte til den fest du skal til i weekenden. Butleren spørger dig hvad den må koste, og efter du har sagt: - højst tre hundrede kr., spørger butleren om du vil se nogle forslag. Du svarer, at det var et fint valg sidste gang, så du stoler på dens dømmekraft. Du præciserer at du gerne ser den leveret ved døren kl. halv fire næste dag. 
Din mor har fundet noget på et loppemarked, som hun vidste du havde ledt efter. Du siger til din butler at beløbet din mor har lagt ud skal overføres til hende, og mere behøver du ikke gøre. Din butler er nemlig fuldt krypteret, og fungerer kun i din nærhed. Den kender din stemme, dit ansigt, dine fingeraftryk, ja den ved alt om dig, og ingen anden kan bede den om noget uden dit samtykke.
Din butler følger dig overalt, bare der er netadgang. Når du sætter dig ud i en selvkørende bil er butleren med, og kan udføre alle de samme opgaver som hvis du var hjemme.

Alt dette vil fungere fint, sålænge vi er i kontrol. Nogle tror at autonome systemer vil udvikle egen vilje, men det tror jeg ikke på, i hvert fald ikke foreløbig. Det vil kræve noget mere end kunstig intelligens, nemlig bevidsthed.

Skriv en kommentar

Kommentarer: 0
Få besked om nye opslag:
Støt mig med bidrag

Book mig på Foredragsportalen.
Støt mig på Patreon.

Læs om mine foredrag

Lifelike | Jesper Berggreen | Fasanvej 10 | 8544 Mørke | CVR 35691146 | Email: jesper@lifelike.dk