Den første eksamen er ikke gået ret godt for Dixon. Uddannelsessystemet i Kenya, og mange andre afrikanske lande på dette tidspunkt, har ikke det niveau som vi kender. Udover at han jævnligt får stjålet hans ting på skolen, må han også kæmpe med uduelige lærere.
Denne historie er en autentisk fortælling fra Afrika baseret på håndskrevne breve fra en landsbybeboer i Zambia.
Hans breve har et omfang af næsten tusind tæt skrevne sider og skildrer hans liv over en tredive års periode.
Denne serie gengiver udvalgte breve, oversat til dansk, fra årene 1979 til 2010. Den samlede historie, på engelsk, kan læses i bogen "The Father of Andromeda".
Nogle navne er ændret, og historien kan betragtes som fiktion baseret på virkelige hændelser.
Desværre går det dårligere og dårligere på den skole Dixon var startet på året før, og han overvejer at flytte til Nairobi. Han føler sig ret alene som Zambianer i Kenya, men han kæmper.
Mosocho
28. april 1987
Jeg har været nedtrykt siden jeg fik mine eksamensresultater, og jeg begynder at tvivle på om jeg vil nå mine mål. Hvis planen mislykkes vil jeg være fortabt, jeg vil være udstødt når jeg vender tilbage til Zambia og jeg vil ikke kunne forsørge mig selv. Jeg ved det er forkert at kritisere andre, uden at se på sin egen formåen, men jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke har tillid til Kaimosi College længere.
Der er problemerne med lærerne, og jeg kan ikke fortsætte når jeg kan se at jeg styrer mod afgrunden. Nogle af mine venner har forladt Kaimosi for at fortsætte et andet sted, alt imens jeg stadig befinder mig i det her rod. Da jeg begyndte her sidste år, var der nogenlunde orden i tingene, men de fleste af lærerne fra dengang er her ikke mere. Kun de dovne og håbløse er tilbage og de efterlader alles håb i laser og fortvivlelse. Jeg har planer om at flytte til Nairobi, hvis chancen byder sig - jeg må græde et andet sted.
Skulle hilse fra Joseph, som har det nogenlunde godt, bortset fra de sædvanlige problemer med en syg kone og syge børn derhjemme. Han købte teplanter for 2000 shilling, men før han nåede at hente planterne og bringe dem hjem, blev de stjålet, så nu har han hverken teplanter eller penge. Det er rigtig synd for ham.
Jeg har ikke hørt nyt fra nogen i Zambia. Jeg har ellers skrevet mange breve, men ingen svar. Alligevel kan jeg kun være glad, jeg føler mig aldrig helt alene og forladt, for du er der jo, og jeg føler jeg stadig har en familie jeg hører til, nemlig dig og min bror og søster.
Jeg savner dig.
Chimuka
Skriv en kommentar