Det er lykkedes for Dixon at starte på et studie i Kenya. Han bor i starten hos os, men da vi rejser hjem til Danmark må han klare sig selv. Håbet vokser.
Denne historie er en autentisk fortælling fra Afrika baseret på håndskrevne breve fra en landsbybeboer i Zambia.
Hans breve har et omfang af næsten tusind tæt skrevne sider og skildrer hans liv over en tredive års periode.
Denne serie gengiver udvalgte breve, oversat til dansk, fra årene 1979 til 2010. Den samlede historie, på engelsk, kan læses i bogen "The Father of Andromeda".
Nogle navne er ændret, og historien kan betragtes som fiktion baseret på virkelige hændelser.
Efter en skøn tid sammen i Kenya, hvor min mor også arbejde som frivillig, rejser vi tilbage til Danmark. Jeg og min søster har nogle måneder tidligere sagt farvel til Dixon på hans skole, og nu
har han så sagt farvel til min mor også. Fremtiden er usikker, men håbet lever.
Friends College
Kaimosi
Kenya
28. oktober 1986
Selvom jeg hader at sige farvel var det alligevel dejligt at være sammen med dig. Jeg fik ny energi og du styrker min beslutsomhed i at kæmpe videre fremad. Efter du var taget afsted her i
weekenden, har jeg reflekteret en del over mit ståsted i samfundet, og det følgende er mine ord som du skal have med på vejen.
Her i Afrika stoler vi på vores venner til en vis grad, men aldrig helt, for du bør kun afsløre en begrænset del om dig selv og lade resten være privat uden dine venners vidende. Dette definerer
din individualitet, og opbygger den respekt andre mennesker har for dig. Dine venner vil opfatte dig som et ansvarligt menneske i forhold til jeres fælles levevilkår i samfundet. Dine forældre
vil dog kende dig bedre end andre, da de jo har været med til at forme dig.
I Europa virker det som om det er omvendt. Så snart du kender en anden person kan tilliden være gensidig og komplet. For mig ser det ud til at nære venner kan kende hinanden rigtig godt, uden at
det giver anledning til usikkerhed trods eventuelle modstridende overbevisninger.
Når du materielt set er andre underlegen i Afrika, har du intet at skulle have sagt. Ingen vil lytte til dine idéer, du har ingen rettigheder og du har ingen ytringsfrihed. Du er tvunget til at
være underdanig og finde dig i hvad som helst. Du kan ikke fravælge noget af det møg der bliver smidt i hovedet af dig af dem der har magten. Du dikteres og styres som en robot uden nogen udsigt
til udvikling. Hvis du modsætter dig dette, vil de frarøve dig den sidste rest af værdighed som menneske.
I Afrika skal du først rådføre dig hos utallige instanser, om selv dagligdags trivialiteter, før nogen overhovedet tager dig alvorligt. Hvis du modsiger en ældre eller kommer med konstruktive
forslag, vil du i Afrika blive betragtet som vederstyggelig eller det der er værre, og dit liv vil blive et helvede. Selv hvis du modsiger en ven, vil du, hvis han er ældre end dig, blive
betragtet som en modstander.
Alt dette fører til undertrykkelse af nye idéer, mentalt slaveri og sågar mental sygdom, hvor unge mænd bliver forhindret i at sige deres meningers mod fordi dette betragtes som en fornærmelse.
Denne måde at hæmme progressive idéer i det enkelte individ, og nægte det frie valg, har ofte ført til ulykker og sammenbrud. Det umuliggør udvikling i det afrikanske samfund, og denne
undertrykkelse har ført til at mange unge mennesker i flere generationer er gået fra forstanden! Det er den samme undertrykkelse afrikanske kvinder oplever i ægteskabet.
Det lader til at man i Europa kan opnå den samme frihed uanset social status. Hvis det man siger blot giver mening, vil det blive taget seriøst, der vil blive lyttet og man får en chance uden at
udsagnet først skal godkendes af ældre. Jeg har oplevet at der bliver lyttet til unge europæeres konstruktive forslag selvom de direkte modsiger de ældre. Europas hurtige udvikling kan meget vel
skyldes denne åbne og ligeværdige meningsudveksling.
Sara, jeg var lykkelig da jeg boede i dit hus, for du tillod mig at nyde at være et frit menneske. Der blev lyttet til hvad jeg sagde og jeg lyttede til dig. Vi kunne ytre os frit og vi
respekterede hinandens tanker og drømme, og dette har gjort mig til den jeg er i dag. Du plejede at sige, at jeg altid skulle konfrontere verden og prøve at forstå den og stræbe efter personlig
selvstændighed. Alt dette er jeg dybt taknemmelig for. Det er som om jeg får vinger, som en dag vil bære mig. Jeg vil aldrig glemme det du har gjort for mig, og jeg lover at gøre mit bedste og
gøre dig stolt.
Giv mine kærlige hilsener til min bror og søster. Jeg ønsker dig en god rejse, og jeg ønsker dig alt godt i fremtiden. Se dig ikke tilbage.
Farvel - jeg forbliver din afrikanske søn - altid.
Chimuka
Skriv en kommentar