Helt elektrisk jorden rundt

Nina Rasmussen og Hjalte Tin kørte jorden rundt i elbil i 2010 - 2011. Og nu kommer elbilerne endelig for alvor på markedet. Kører deres elbil mon endnu? Jeg besluttede mig for at finde ud af det.

Hjalte har set mig komme op af indkørslen til deres hus, og han åbner døren og kommer mig i møde. "Hvad er der sket med elbilen?" spørger jeg da jeg ser den stå med det højre baghjul afmonteret. "Nå, Grønne?" svarer Hjalte, "Den vil ikke lade. Nina tror det er noget med stikket, og jeg har taget hjulet af for bedre at komme til."

Nina Rasmussen og Hjalte Tin kalder deres elbil for "Grønne", fordi den er grøn i flotte stafferinger. Bilen er desuden pyntet med mange klistermærker, som vidner om at denne bil har en særlig historie. Det største står der "Moto Mundo" på, og er navnet på det rejsefirma Hjalte og datteren Ida stiftede i 2006 for at hjælpe motorcyklister med at planlægge vilde ture over hele verden. Nina og Hjalte har haft mange oplevelser på motorcykel med deres børn Emil og Ida bagpå.

"Kom og se, så skal jeg vise dig delene i motorrummet". Hjalte peger på store og små metalkasser, og der er ikke er tale om et almindeligt motorrum. "Den her lille boks er motorstyringen, og de her to er laderne, så den kan lade fra enten en fase eller to faser på en gang, op til 7 kW". Nå ja, det er jo det der er det særlige ved denne bil. Den er ikke kræsen med hvilken strøm den får. Hvis den var det var den aldrig kommet jorden rundt.

Jorden rundt? Netop! Jeg har spurgt Hjalte og Nina om ikke jeg måtte få lov at høre historien om dengang de kørte jorden rundt i Grønne. Hvordan begyndte det hele? Og hvordan gik det så? Men først skal jeg lige høre lidt mere om inverteren, og batterierne, og DC-DC konverteren, og... Ja, lad os få det tekniske på plads først, så vi alle ved hvad det er for et køretøj vi har med at gøre her.


Nissan Qashqai Electric EV200:

Motor: 60 kW vandkølet asynkron vekselstrøm

Transmission: 6 gear, forhjulstræk
Batteri: Lithium Polymer 34 kWh
Opladning: 230V 8A - 400V 16A (6 - 20 timer)
Rækkevidde: 200 - 300 km
Topfart: 130 km/t

Acceleration 0 - 100 km/t: 12 sekunder

Vægt: 1625 kg (1960 kg total)

Frihøjde: 170 mm

Hjalte viser mig en brochure fra et firma der ombyggede biler til eldrift dengang i 2010. AFuture hed det, stiftet af ingeniøren Søren Ekelund. Firmaet havde leveret en snes elektriske Nissan Qashqai til COP 15 i København i 2009 og håbede på en decideret serieproduktion i Danmark. Desværre var elmotorerne i de første udgaver fejlbehæftede og bilernes måtte alle have dem udskiftet for at undgå at de skulle brænde sammen. Men da de havde fået styr på det skulle de rigtig i gang, og for at vise hvad teknikken kunne præstere meldte Hjalte og Nina sig til at være med til at køre to eksemplarer af bilen jorden rundt.

Nina og Hjaltes søn Emil havde designet de flotte stafferinger i blå og grøn, og bilerne blev derfor navngivet "Den Blå" og "Grønne". "Hvad blev der egentlig af den blå?" spørger jeg retorisk. Jeg havde nemlig hørt historien om at den var udgået et sted i Rusland, men nu var jeg nysgerrig på at høre flere detaljer. "Lad os gå ind og få en kop kaffe" svarer Hjalte, "så fortæller jeg det hele".


Inde i deres dejlige 6-kantede hus hilser jeg på Nina, som sidder og skriver. Kaffen skænkes, og Hjalte finder bloggen om turen frem på computeren. "Vi havde jo slet ikke testet bilerne inden turen, men vi stolede på at Søren, som havde bygget dem, havde styr på det" siger Hjalte, "faktisk blev den Blå slet ikke klar til start, så vi begyndte i Grønne".

Mens Hjalte gennemgår bloggen, sidder jeg og lytter og bladrer i bogen de har skrevet om rejsen og nyder den enorme gæstfrihed og fortælleglæde disse to mennesker udstråler. Der er altså noget særligt ved ægte globetrottere. Man kan godt føle sig lidt ordinær sammen med sådan nogle mennesker, og jeg kan forestille mig at det også må være svært for dem at få kommunikeret den rette stemning ind i hjertet på tilhørerne. Men jeg bliver grebet øjeblikkeligt. Vores fælles glæde ved elbiler generelt hjælper selvfølgelig på det.

Selvom det nu er 6 år siden Nina og Hjalte, som de første nogensinde, kørte jorden rundt i elbil, så er historien mere aktuel end nogensinde. Det var netop på det tidspunkt verden fik øjnene op for at det overhovedet var muligt at producere rigtige elbiler. Nissan viste i 2010 med deres Leaf at en elbil sagtens kunne være en rigtig familiebil, og Tesla slog fast i 2012 med deres luksusbil Model S at en elbil kunne have en praktisk anvendelig rækkevidde og samtidig have lynhurtig opladning. Men som altid er det prisen der er afgørende for kunderne. Hønen og ægget.

Da kaffen efter et par timer er blevet kold og Hjalte har ridset hele turen op for mig tilbyder han at jeg kan tage bogen med mig. "Kik op på lørdag. Søren kommer forbi og vil prøve at finde ud af hvorfor bilen ikke kan lade. Så kan du jo få nogle flere tekniske detaljer af ham."

De følgende dage sidder jeg med bogen og mærker eventyret. Det er ikke svært for mig at blive meget begejstret for måden historien fortælles. Hjalte og Nina skiftes som fortællere i kapitlerne, og der er selvsagt mange episoder med udfordringer omkring at få adgang til strøm og få teknikken til at virke. Den Blå var blevet klar nogle dage efter starten, og bugseret op til Stockholm, men allerede ved færgen til Estland gik den i stå første gang. Da de endelige nåede Moskva måtte den Blå give op, og de fortsatte turen i Grønne. Men blot fordi man har en elbil der kan køre, er det jo ikke sikkert den kan lades op.

I hedebølge på 40 °C i Menselinsk øst for Moskva er batteriet blevet så varmt at de må vente længe før der kan lades, og inden det blev koldt nok begynder det at øsregne. Hjalte: 
"Jeg står i pløret og roder med ledningerne, og prøvelampen afslører for tiende gang, at det russiske stik hverken har jord eller nul, og lige meget hvordan jeg monterer stikket, kan jeg ikke få bilen til at lade. Hvad foregår der i de sorte bokse? Elbilen er tavs og ren og lugtfri, men alt det, som gør den så bekvem og dejlig, vender sig i aften til en stor, kold tvivl. Med elbilen er det alt eller intet, en usynlig hånd kan tænde eller slukke uden varsel, uden den mindste advarende hosten, piben, raslen eller gradvise svækkelse, som jeg kender så godt fra vores gamle 2CV. Lyset fra min lommelygte bliver svagere og svagere, og jeg bliver mere og mere våd, træt og elendig. Min uvidenhed vokser til en bølge af utryghed, der skyller de sidste gløder af begejstring ned i mudderet. Igen bytter jeg om på ledningerne. Pludselig får jeg et kraftigt stød, min hånd stivner, min arm sitrer, og jeg taber ledningen. Mine briller løber fulde af vand, mens jeg famler efter ledningen i mudderet. Jeg er bange for at få stød igen. Hvorfor fanden lader bilen ikke?"

Inverteren gik i stykker i Omsk, og Grønne må bugseres over 2000 km gennem Sibiriens sumpede skove til Irkutsk, hvortil Søren har sørget for at sende en ny inverter med DHL. Nina:
“Tre timer, to sandwich og en flaske vand senere er den nye inverter sat på plads. Vi har været meget omhyggelige med at få den tilsluttet rigtigt, vi har begge kontrolleret vandslangerne med kølevæske, og at hver eneste elektrisk ledning er skruet korrekt på. Jeg sætter mig ind i førersædet, ringer Søren op på satellit-telefonen og fortæller, at inverteren er skiftet. - Nu skal du bede Hjalte gå lidt væk, og så kan du forsigtigt prøve at starte bilen… siger Søren. - Det har jeg allerede gjort, griner jeg, - og den kortsluttede ikke! Jeg hører Søren drage et stort lettelsens suk. Jeg træder let på speederen, omdrejningstælleren bevæger sig, og jeg hører motoren summe som en stor herlig myg. Begejstret råber jeg ud til Hjalte: - Den virker!”

Ja, her troede jeg, at efter to år med elbil i Danmark, havde jeg haft problemer med kort rækkevidde og ladestandere der var blokeret af benzinbiler. Jeg havde indtil nu følt mig som en ægte First Mover, men ak, her var der tale om de første der påtog sig den største udfordring i en elbil: kør jorden rundt uden at vide hvor bilen kan lades op. Som Nina udtrykker det i bogen "En rejse jorden rundt er det en elbil egner sig mindst til. Men vi prøver alligevel!" Og ikke nok med det. De havde også en stram tidsplan. De skulle deltage på den danske pavillon på Expo i Shanghai, som den første elbil der var kørt dertil selv. De skulle også lige forbi Detroit Auto Show, hvor fx Tesla viste deres Model S platform for første gang. Nå ja, og så skulle de jo også være klar med startnr. 110 til Rally i Monte Carlo for biler med alternative energikilder. For slet ikke at tale om at de jo skulle ende på Rådhuspladsen igen, hvor en håbefuld klimaminister stod og ventede...

Om det lykkedes? Jeg kan afsløre så meget at Nina og Hjalte har levet med Grønne i dagligdagen lige siden starten på Rådhuspladsen 25. juni 2010. Bilen har nu rundet de 100.000 km uden de mindste tegn på træthed i hverken batteri eller motor. Detaljerne kan du læse i bogen "Helt elektrisk jorden rundt(fås også som e-bogog på bloggen her. Hvis du er den mindste smule interesseret i eventyr, og i tillæg måske interesseret i elbiler, garanterer jeg for at du vil blive godt underholdt!

Som aftalt tager jeg op til dem igen nogle dage senere for at få en sludder med Søren Ekelund. AFuture gik desværre konkurs midt under Nina og Hjaltes tur jorden rundt, fordi en af deres biler var brudt i brand på Oslofærgen. Det var der flere der tog særdeles ilde op, forståeligt nok. Sidst jeg så Søren var til energimesse på Samsø i 2016 hvor han havde en Nissan e-NV200 med, udstyret med en brændselscelle så den kunne opnå en rækkevidde på 800 km! I Sørens selskab keder man sig aldrig.

Vi hilser på hinanden, og da det allerede er ved at blive mørkt, får jeg den ærefulde rolle at holde lommelygten mens Søren og Hjalte roder med bilen. "Batteriet er temmelig afladet efterhånden, så den skal altså snart have noget strøm" siger Søren og kikker på computeren han har koblet til Grønnes elektronik, "men cellerne har det fint, de er fuldstændig i balance". Det var muligvis det med balancen der havde udløst branden i bilen på Oslofærgen, men det er aldrig slået helt fast. Når bare en enkelt battericelle bliver overladet, bliver den så varm at den kan starte en kædereaktion. "Det handler altsammen om software, men den har hele elbilbranchen heldigvis styr på nu" beroliger han mig. 

Jeg spørger Søren hvorfor de valgte Lithium-Polymer batterier til disse biler, når nu det er almindeligt at bruge traditionelle, og billigere, Lithium-Ion batterier i de elbiler man kan købe i dag. Han svarer at Lithium-Polymer var det sikreste valg for 6-7 år siden, hvor man ikke havde helt styr på det med varmeudviklingen når man pakkede så mange battericeller sammen i en elbil og kørte dem ud over stok og sten. De såkaldte Lithium-Jern-fosfat, som ellers er ret sikre, er for tunge. I dag er det faktisk sådan at det er mange gange mere sandsynligt at en benzinbil bryder i brand end at en elbil gør det.

Det bedste bud på Grønnes fejl er at det almindelige 12 volts batteri er defekt. Det kan virke ironisk at et lille batteri på 1 kWh kan have den totale magt over et stort batteri på 34 kWh, men jeg har selv prøvet det da vi løb tør for strøm i vores BMW i3. Uden det lille 12 volt batteri vil kontakter og relæer ikke koble ind, og resultatet er en stendød bil. Et lille pudsigt levn fra en snart svunden tid. 

Elbilernes udviklingen er gået særdeles stærkt de sidste 5 - 6 år, og Nina og Hjalte er glade for at det nu ikke er et spørgsmål om hvorvidt elbilen bliver udbredt, men om hvor hurtigt det vil gå. Søren bygger ikke elbiler mere, men han har en finger med i programmeringen af de nye superhurtige ladenetværk der skyder op i hele verden. Da Nina og Hjalte kørte jorden rundt eksisterede der ikke nogle ladenetværk...

Hvor skal Grønne ende sine dage når den sidste elektriske kilometer er kørt? Nina og Hjalte håber den kan komme på museum engang. Jeg er helt enig. Historien om den første elbil der kørte jorden rundt er for vigtig. Grønne skal ende sine dage i smukke oplyste rum og mødes af beundrende blikke, som den har været vant til fra sin allerførste kilometer.

Sidste nyt: Søren har netop fortalt mig at Grønne nu lader fint igen, men det der med museum mener han er for tidligt. Grønne skal da ud og køre noget mere rally!

Pakkeliste:

Computere
Ladeledninger
Taske med stik
Tom 20 liter benzindunk
2 reserveladere
1 reserve DC-DC konverter
1 reserve 12 Volt batteri
Værktøjsrulle
Generator
Sikkerhedsveste, ildslukker
Sneskraber, paraply, trekant
Reservehjul
Containerstropper
Bugsérstrop, snore, små stropper
Luftmadrasser, soveposer
1 kasse køkkentøj med trykkoger
1 kasse til mad
Campingbord
Telt
Harddiske
Kameraer
Videokamera
Fotostativ og ledninger
Papir og bøger
Satellit-telefon og satellit-antenne på taget
2 store tasker
Støvler, sko, klipklapper og sutsko
Overtøj, jakker og regntøj
Banner og flag

Gennem USA var datter Ida og barnebarn Elliot i autostol også med i bilen!


Skriv en kommentar

Kommentarer: 0
Få besked om nye opslag:
Støt mig med bidrag

Book mig på Foredragsportalen.
Støt mig på Patreon.

Læs om mine foredrag

Lifelike | Jesper Berggreen | Fasanvej 10 | 8544 Mørke | CVR 35691146 | Email: jesper@lifelike.dk