Dixon har fået arbejde på hans fætters landbrug. Hans håb er at tjene penge nok til at kunne rejse til Danmark og få sig en uddannelse. Men som altid er udfordringer så store, at han må prøve at glemme hvor urealistisk det er, for ikke at fortvivle.
Denne historie er en autentisk fortælling fra Afrika baseret på håndskrevne breve fra en landsbybeboer i Zambia.
Hans breve har et omfang af næsten tusind tæt skrevne sider og skildrer hans liv over en tredive års periode.
Denne serie gengiver udvalgte breve, oversat til dansk, fra årene 1979 til 2010. Den samlede historie, på engelsk, kan læses i bogen "The Father of Andromeda".
Nogle navne er ændret, og historien kan betragtes som fiktion baseret på virkelige hændelser.
Der er gået præcis et år efter Dixon opgav livet i storbyen. Han har nu en anden plan. Han vil til Danmark og studere. Han arbejder afsindig hårdt på hans fætters landbrug for at få råd til
rejsen, men det bliver aldrig til noget, og bare det at få et pas er en næsten umulig opgave.
Mkushi
20. september 1984
Kære Sara,
I tre måneder, fra starten af juli til nu i september, har jeg været her i bushen. Jeg er blevet sendt herud af min fætter sammen med tyve andre arbejdere, og vi har indtil videre høstet 3530 sække majs. Jeg siger dig, livet kan være hårdt. Jeg har bygget mig et simpelt husly og jeg arbejder fra seks morgen til seks aften. Jeg laver selv min mad, henter vand ved floden og bærer det hjem på mit hoved ligesom kvinder gør. Dette slid giver mig blot noget at spise. Kun hvis Gordon synes jeg fortjener lidt ekstra, giver han mig penge, som jeg oftest bruger på sæbe. Han giver mig således mad og husly, men jeg må glemme alt om penge til tøj og andre fornødenheder. Jeg ejer kun en overall. Dette er mit liv, min kære. Men man må være parat til at møde livet i alle dets afskygninger og kæmpe for at bevare sin værdighed.
Jeg befinder mig tredive km fra vores hjem i Mkushi by, og jeg må gå til fods den lange vej til postkontoret for at hente dine breve. Når arbejdspresset aftager vil jeg kunne checke post noget oftere. Mange tak for frimærkerne, du ved jo hvordan det er at mangle penge. Når min fætter en gang i mellem giver mig penge, vil jeg fremover bruge dem på flere frimærker istedet for sæbe, så jeg kan komme i kontakt med dig.
Nogle mennesker her er positive og vil gerne høre om mine planer med at få en uddannelse. Andre reagerer negativt og er overbeviste om at det vil mislykkes. Nogle prøver at overbevise mig om at følge deres udsigtsløse levevis. Dette gør mig nedtrykt, men forhåbentlig vil disse erfaringer blot styrke min vilje til at nå mine mål. Du skal ikke være bekymret, jeg står ved mine principper.
Mens jeg skriver dette er det midnat her i bushen. Olielampen giver mig den smule lys der skal til for at jeg kan skrive til dig min kære Sara. I dagtimerne har vi ingen pauser, og vi skal
arbejde uanset hvor meget solen brænder. Som der står i bibelen: "Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han
har".
Hvad angår tørken, ja så sulter folk i nogle egne af landet på grund af manglende regn. I den sydlige provins, hvor vi kommer fra, er det forfærdeligt for nogle familier, også i Mapanza. Nogle har knap nok noget at spise fra dag til dag. Disse problemer er i Guds hænder, og han må åbne menneskers sind, så de kan finde nye veje i deres liv.
Mht. mit pas, er her sidste nyt: min anden fætter Lawrence Mbayimbayi, ministeren i Lusaka, skulle have hjulpet mig, men han var i juli måned ude for en voldsom trafikulykke, hvor han knækkede alle sine tænder, så nu kan han foreløbig ikke tale. Hvis jeg bare havde penge nok til at rejse til Lusaka, ville jeg selv møde op på paskontoret. Når jeg er færdig med at høste Gordons majs, vil jeg bruge pengene til transport.
Fordi jeg altid mangler penge, kan jeg ikke gennemføre mine mål i livet uden økonomisk opbakning. Jeg har nu erfaret at jeg ikke kan regne med hjælp fra selv pålidelige mennesker, fordi de selv er undertrykte og fulde af misundelse og blot selv ønsker at have magt over deres eget liv. Dette resulterer ofte i at jeg får nogle råd som fører mig i den forkerte retning. De ønsker altid at jeg skal arbejde for dem, uden at tænke på min egen plan. Derfor vil jeg fra nu af altid undersøge omstændighederne nøje inden jeg tager en beslutning om at modtage hjælp.
Jeg forstår nu at selvom man er et geni og dygtig i alle gøremål, så nytter det ingenting hvis man ikke besidder dette ene og særlige som skal bruges i alle forehavender: penge. Uden penge vil
intet håb eller mål materialisere sig. Enhver der når toppen, gør dette i kraft af finansiel assistance.
Sara, det vil tage tid før du virkelig forstår hvorfor vores folk altid stræber efter magt. Gordon er en god mand, han ønsker blot at jeg skal fortsætte med at arbejde for ham på ubestemt tid. Han prøver nu på alle mulige måder at lægge forhindringer i vejen for mig. Han tror måske, at hvis jeg når mine mål vil jeg nå længere end ham, og blive bedre end ham. Han forstår ikke, at hvis jeg klarer mig godt vil det også gavne ham. Jalousi forsinker moder Afrika i at udvikle sig sammenlignet med vores vestlige brødre og søstre.
Min kære, jeg kan blot sige at du skal fortsætte med at gøre det du tror kan hjælpe os. Jeg vil følge i dine fodspor til jeg når dig.
Dixon Kelvin Chimuka Sikabota
Skriv en kommentar