Man hører nogle gange at det største problem verden har hverken er klimaforandringer, terror eller sindsyge præsidenter, men derimod overbefolkning. Men er det virkelig sandt? Er vi midt i en befolkningseksplosion, eller er vi i efterdønningerne af den? Kik dybt i FN's verdensdata og døm selv.
Da Homo Sapiens blev i stand til at mestre sprog og blev i stand til at udvikle det ene mere avancerede redskab efter det andet, spredte arten sig ufattelig hurtigt over det meste af
kloden. Alle andre afarter af mennesket, som ellers havde spredt sig i mindre antal over det meste af kloden, blev hurtigt udkonkurreret, og nu er vi så oppe på omkring syv en halv milliard
moderne mennesker spredt over stort set alle beboelige pletter på planeten.
Kan vi være flere? Det må vi håbe, for det ser ikke ud til at være slut endnu. Men i modsætning til hvad de fleste måske tror, så er den såkaldte befolkningseksplosion ebbet ud. Kurven flader ud,
og noget tyder på at vi ender på godt 11 mia.
Kan planeten brødføde 11 mia. mennesker? Måske. Det vil dog kræve at verdens landbrug, husdyrhold og øvrige produktion og energiforsyning ændres fuldstændigt til en 100% bæredygtig tilstand, hvor
der ikke skabes affald, hvor alt genbruges, og biodiversiteten bevares. Dette er i teorien muligt, men det er jo ikke ensbetydende med at vi er i stand til at implementere det.
Hvis vi skulle vende tilbage til jæger- samlersamfund, ville vi godt nok være i balance med naturen, men der ville kun være plads til en brøkdel af os. De fleste af os vil jo gerne leve, så der
må andre metoder til. Og da teknologien er den parameter vi altid har udviklet og forfinet, er det rimeligt at antage at vi løser problemet af teknologisk vej.
Dette kan nemt blive en polariseret diskussion med kontroversielle argumenter fra flere sider, så lad mig blot sige at jeg er helt sikker på, at vi finder en løsning. Det skal vi.
Alternativerne er for uhyggelige at tænke på...
Man kan gå ind på en af FN's hjemmesider og slå alverdens statistiske faktuelle data op, og, som nu afdøde Hans Rosling sagde det så udtryksfuldt til Adam Holm på DR2 Deadline i september
2015: "Dette er ikke kontroversielt. Der er ikke noget at diskutere. Jeg har ret. Du tager fejl."
Se engang på de grafer herunder jeg lige hurtigt har lavet ud fra opslag på esa.un.org, og se på hvor utrolige tallene er for nuværende, selv uden at kikke på fremskrivningerne.
Vi er ca. 7.500.000.000 mennesker. OK, det havde du sikkert på fornemmelsen.
Hver kvinde føder i gennemsnit 2,5 børn. Det tal troede du garanteret var højere.
Af de børn kvinder føder er 1,1 af dem i stand til selv at føde børn. Hov, hvis det bliver ved med at falde, så uddør vi vel?
Dette betyder kort og godt at befolkningstilvæksten IKKE længere skyldes at der fødes mange børn. Sådan HAR det været, men nu skyldes tilvæksten primært at vi er holdt op med at dø
tidligt.
Det kan godt være vi ender omkring 11 mia., men jeg har en anden idé om hvad der kan forklare dette, og som kan virke meget mærkelig: om 80 år er vi helt holdt op med at dø, og holdt op med at få
børn... Vi får se.
I øvrigt skulle du prøve at klikke ind på Hans Rosling's Gapminder.org som er noget software der har snablen nede i data fra fx FN og verdensbanken og præsenterer dem på en intuitiv måde. Hvis du skulle være i tvivl om hvor lidt du ved om verdens statistiske fakta, som prøv at tage testen derinde. Jeg fik 77% i første forsøg, hvad med dig?
Write a comment