05. maj 2017

Den store opdatering

Hvorfor opfører vi os ofte så irrationelt, og nogle gange bare som de andre, selvom det er indlysende dumt? Ifølge mange hjerneforskere, så er vores tænkemuskel en stor lappeløsning, og det er "tankevækkende" at vi selv tror vi er perfekt skruet sammen. Måske har vi brug for en seriøs opdatering, hvis vi ikke skal køre menneskeheden ud over kanten.

Forestil dig en lille flok individer på jagt i stenalderen. Det kunne være på disse breddegrader. Det kunne være i Asien eller Afrika. Flokken består af de individer som er gamle nok til at bevæge sig hurtigt. En jæger går forrest. Det kunne være den mest mest erfaring, og som altså havde overlevet længst. De er på jagt efter det vigtigste for mennesker: mad. Forestil dig så, at den der leder flokken er ude for et fatalt uheld. Han eller hun bliver angrebet af et dyr, eller får foden i klemme og brækker anklen, eller falder ned af en skrænt og brækker ryggen. Med andre ord, en helt almindelig ulykke, som på den tid altid er fatal. Hvad sker der så? Går flokken i opløsning? Holder de begravelse? Går de til psykolog? Nej, den næst-mest erfarne går blot forrest.

Denne metode fungerede rigtig fint i tusinder af år, med god grund. Men livet var hårdt, og livet var kort. Livet var altid hårdere for den tidligere generation, og at arbejde for et nemmere liv, har altid været menneskets primære motivation. Menneskers gennemsnitlige levestandard stiger dermed altid, og elendigheden mindskes.

Nu er den fysiske verden imidlertid blevet meget anderledes for denne, ellers højt specialiserede art, Homo Sapiens, og det er som om noget er galt. Nogle af de metoder og instinkter der ligger dybt i os, fungerer ikke længere hensigtsmæssigt. Vi er nu blevet rigtig mange og vi bor meget tæt, i samfund med nye teknologiske hjælpemidler. Det skaber nogle værkværdige gnidninger, som udløser vold mod os selv. Samtidig er det rigtig svært at informere og motivere mennesket til rationel adfærd. Det ser vi fx med benægtelse af klimaforandringer, trods overvældende mange fakta om emnet.

Der er brug for noget helt nyt for at vi kan trives i disse nye rammer på langt sigt. Løsningen kan være perfekt formidlede fakta (CO2 smadrer biosfæren), og uimodståelig motivation til handling (CO2 koster en formue at udlede). Simpelt ikke? Jo, men det virker bare ikke. Vores hjerner er ganske enkelt ikke designet til at tænke globalt rationelt. Nogle forskere mener at vi højst kan overskue godt 100 individer ud over os selv. Resten betyder, når lokummet brænder, ingenting.

Den eneste reelle løsning kan meget vel være at kombinere vores hjerner fysisk med internettet, men tanken er intuitivt stærkt kontroversiel. Hvorfor skulle vi dog gøre det? Der kan faktisk være flere grunde. Men den primære, synes jeg, er at vi er styret for meget af de primitive lag i hjernen, som har været fornuftige nok i millioner af år, men som efterhånden ikke rigtig giver mening. "Stenalderprogrammet" spænder oftere og oftere ben for os.

Der er overraskende mange der arbejder seriøst med sådanne "neurale link" og deres hovedargument er, at det er nødvendigt, hvis vi skal overleve vores næste og sidste store opfindelse: kunstig intelligens. Alternativet vil være at vi bliver totalt underlegne overfor de nye digitale magthavere, på samme måde som myrer er os underlegne. Og dermed, i bedste fald, ikke uddøde. Men alt det med kunstig intelligens og bevidsthed tager jeg fat på en anden gang, for først er vi nød til at se på hvordan vi er nået hertil...

For et par millioner år siden ser vi de første tegn på at hjernen hos mennesket udvider sig voldsomt. De ydre dele af hjernebarken, især panden, begynder at fylde mere. Det er som om vi dengang har fået en stor udvidelse af vores computer, men ingen programmer at lægge ind. Men nye programmer begynder for alvor at køre for omkring 100.000 år siden. Det talte sprog giver os fx en symbolsk forestilling af den fysiske verden, som gør os i stand til at planlægge og innovere.

Selvom vi nu bruger vores "nye" store computer fuldt ud, så har de gamle dele af hjernen stadig mest magt. Ca. 95% af hjernens aktivitet går med bevægelse, følelser, sensorisk input og andre basale ting, mens 5% går med at tænke kreativt, planlægge, analysere osv. Så det er jo ikke så mærkeligt at vi opfører os primitivt og kortsigtet meget af tiden: mad, forplantning, søvn og frygt. Er du nogensinde blevet hidsig på en medtrafikant? Så ved du hvad jeg mener, for prøv at tænke til bunds hvor rationelt det er at give fingeren til ham der kører ud foran dig...

Se på verden i dag. Hvordan synes du det går? Hvis du befinder dig blandt den ene milliard mennesker som sidder på 90% af verdens ressourcer, så synes du måske det går fint. Hvis du er en af de 5 milliarder der udgør gennemsnittet af verdens befolkning så er livet så hårdt, at du da ikke har tid til at tænke over den slags. Hvis du tilhører den sidste milliard, er du så fattig at du kun tænker på at få noget at spise og udholde livets elendighed. Vi ved med vores fornuft, at denne verdensorden ikke giver mening, men som sagt, 5%...

Tillad mig at frit oversætte en pointe i Rob DeSalle og Ian Tattersall's imponerende bog om hjernens udvikling:
"Vi må sande at vi langt fra er perfekte, og det ligger ikke i kortene at evolutionen genetisk vil rette op på det. Vi er simpelthen for mange og for blandede. Det kræver små og opdelte grupper, hvis væsentlige genetiske forandringer skal slå igennem. Der er dog en historisk naturlig udvej, som vi må håbe er meget usandsynlig, for den indebærer at vi nok en gang skal opdeles og mindskes voldsomt i antal, enten ved aktiv (u)menneskelig handling, eller ved fortsat at ignorere de trusler der allerede lurer. Men uanset en forestående apokalyptisk begivenhed, som de fleste af os meget gerne vil undgå, så ville det være bedre om vi erkendte vores kognitive bygningsfejl og brugte den intelligens vi har til at håndtere dem."

Ja, vi må nok erkende, at vores hjerne er en lappeløsning. Hvis en meget dygtig ingeniør fik til opgave at bygge en hjerne der kunne det vi kan, ville han sikkert bygge den helt anderledes. Tænk på, at en ny teknologisk udvidelse af hjernen jo egentlig er det samme som skete for et par millioner år siden. Forskellen er bare, at vi nu har kontrol over processen. Vi har allerede vores computere og smartphones, som udvider vores kapacitet markant, men vores interface med teknologien er en flaskehals. Måske er en direkte hjerne-interface-opgradering et nødvendigt evolutionstrin, hvis vi alle skal overleve, og ikke bare som myrer, men som væsener øverst i intelligenshierarkiet...