Hidtil har jeg tilhørt de få der har et apokalyptisk syn på klimaforandringer, ikke for spændingens skyld, men pga. uhyggelige fakta. I denne uge har DR og andre danske medier haft fokus på klimaet, og med mindre man hverken kan læse, se eller høre, så er der alt mulig grund til at få kaffen galt i halsen. Så nu er jeg måske en af de mange.
Organisationen Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic (SWIPA) har udgivet en ny dyster rapport. Og når den danske klimaprofessor Sebastian H. Mernild fra Nansensenteret i Bergen i
denne forbindelse udtaler: "Der er ikke noget overhovedet, der tyder på, at den grønne omstilling, man har gang i, har haft nogen indflydelse på koncentrationen af CO2 i atmosfæren", så mister
man lidt modet.
Afsmeltningen af den Grønlandske indlandsis er fordoblet siden 2008, og syv-doblet siden 1995. Hvad sker der hvis isen i arktis smelter? Så vil mængden af koldt vand der smelter om sommeren blive
mindre, og den pumpeeffekt det har, når det trænger sydpå og under det varme vand, mindskes. Der pumpes altså ikke så meget varmt vand op til den nordlige halvkugle, og det bliver derfor meget
koldere her. Det varme vand som dermed holdes tilbage, vil skabe voldsomt vådt og varmt vejr i det tropiske og subtropiske bælte. Med andre ord: ekstremt vejr. Uanset om det er af den kolde eller
varme slags.
Polerne er sådan en slags termostat, som sikrer en mere ensartet og stabil temperatur på kloden. Når isen er væk og termostaten går i stykker, så bliver temperaturudsvingene meget voldsomme. Og
da drivhuseffekten kører derudaf, bliver det en selvforstærkende effekt. Sig farvel til arktis, og sig farvel til alt hvad du troede var normalt.
Jordens klimasystemer er meget store og tunge, og har derfor en meget lang reaktionstid, men en meget kort "kollapstid". Med andre ord: de forandringer vi ser nu, er forsinkede ift. de
forandringer vi påfører, og en langsom forandring kan pludselig få strømningerne i atmosfære og hav til skifte retning, med katastrofale følger for biosfæren. Dvs. at selv hvis vi standser al CO2
udledning i morgen, så vil det stadig blive meget være, og hvis fx golfstrømmen ændrer retning i løbet af nogle uger (ja, det er sket før i jordens historie af naturlige årsager), så ændrer
vejret sig så hurtigt og voldsomt, at vi ikke har en chance for at tilpasse os. Ærgerligt. Måske vi skulle have lyttet til de første klimaforskere allerede i 1950'erne, da man første gang
mistænkte at menneskelig aktivitet rent faktisk kunne ændre klimaet.
Når jeg siger at vi skulle have lyttet, lyder det som om jeg lægger ansvaret fra mig. Men min definition af "vi" er "os alle", og eftersom kun nogle har hørt efter op gennem årtierne, så har der
ikke været nok handling bag. Nogle få har råbt og skreget på handling, men så længe økonomien har ordet, en økonomi baseret på fossile brændsler, så sker der ikke nok. Det er heller ikke nok at
vi alle er enige. Vi skal alle handle på det.
Nu er den fossile økonomi endelig på vej ud, men måske er det for sent. Hvad mener du? Skal vi læne os tilbage og nyde udsigten til civilisationens undergang, eller skal vi kæmpe til den bitre
ende? Uanset hvad, så er det nu rart at mærke vi er blevet mange flere der er enige om at det går ad helvede til! Bortset fra klimaforskeren Jens Olaf Pepke, som udtaler: "Jeg ser det som en
udfordring det her. Men jeg hører ikke til dem, der ser klimakatastrofen lige om hjørnet." Lad os håbe han har ret. Som hvis jeg mærker en knude, så dropper jeg at gå til læge, og håber det går
væk...
I øvrigt så har jeg da stor sympati for folk som Mickey Gjerris der i sin egenskab som lektor i bioetik kan udtale ting som: "hvis man vil forsøge at sænke sin egen udledning af drivhusgasser, så
er det letteste sted at starte at spise mindre kød. Det er enormt enkelt og et valg, man kan træffe næste gang, man sætter sig ved bordet". Ja, men det svarer jo til at sige, at hvis du vil
hjælpe til med at forhindre Titanic* i at synke, så kom ned og hjælp til med at øse vand ud! Det er da sympatisk, men det er måske for sent, og måske var det bedre at have holdt udkik efter
isbjerge. Men nu da vi har ramt isbjerget, skal du være med til løse en tilsyneladende umulig opgave: at lappe hullet.
* Kort efter jeg skrev analogien med Titanic brugte Svend Brinkmann den minsandten selv i hans program på P1 (26/4/2017 kl 13:30), hvor han taler med professor Lene Lange, som er
forskningsleder på DTU's Institut for Kemiteknik. Det handler netop om det med belastningen af vores klode ved industriel fremstilling af fødevarer. Jeg giver Lene Lange fuldstændig ret i det hun
kalder "den tredobbelte bundlinie": Vi skal udnytte vores afgrøder 100% ad teknologisk vej (nu 50%) OG det skal kunne betale sig økonomisk OG socialt, men vi skal samtidig nedsætte vores forbrug
øjeblikkeligt . Det som hverken Svend eller Lene siger tydeligt nok, men som jeg gerne gentager: Det er sandsynligvis allerede for sent (dog siger Lene godt nok at det vi gør nu, skulle vi være
begyndt på i 70'erne, og Svend erkender at vi har ramt isbjerget). Derfor skal alle sejl sættes ind NU. Vi skal alle gøre vores absolut yderste hvis det her skal lykkes, og hvad det konkret skal
være, vil jeg komme med et bud på snart, og jeg ved på forhånd, at du i bedste fald vil mene det er umuligt, og i værste fald vil mene det er unødvendigt...
Kilder:
http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/ny-rapport-arktis-smelter-langt-hurtigere-end-ventet
http://www.amap.no/swipa/ (2017 rapporten bliver først offentligt tilgængelig efter maj)
http://www.environmentalsciencedegree.com/what-we-know-about-climate-change-1950-to-now/
http://www.dr.dk/nyheder/tema/klaedt-paa-til-klimaforandringer
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/brinkmann-versus-videnskab-11http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/brinkmann-klimaredning-kraever-ny-teknologi-og-ny-adfaerd
Skriv en kommentar