Elektrisk ræs

Rigtige mænd med benzin i blodet kan virkelig få deres pis i kog over en påstand som denne: elbiler og elmotorcykler giver snart alt andet baghjul på racerbanen!
Jeg har hørt flere sige "Det kommer ikke til at ske!" og "Det dur ikke uden motorlyd!", men der er en væsentlig detalje man glemmer: fordi traditionelt ræs larmer, skal man ofte lede længe efter det. El-ræs kan man arrangere hvor som helst. Det er en publikumsport, og et ræs mit i en storby giver masser af publikum. 
Desuden så glemmer man manglen på lyd, når man oplever køretøjerne folde sig ud. Har man været så heldig at prøve en el-racer der flår asfalten i strimler i en 0 - 100 tid under 3 sekunder, så er der ingen vej tilbage...

Og så er det jo ikke kun for sjov. Når nørderne rigtig får lov til at gejle køretøjerne, så får man testet grejet til grænsen, og vinderne bliver i sidste ende os, kunderne af fremtidens transportmidler. Man finder, i underholdningen navn, frem til teknologiens svagheder, og der gives fuld "gas" i samtlige kategorier.
Og hvis du tror elmotorer er kedelige, så kan du godt tro om igen. Ja, som udgangspunkt er de simple. Med et søm, en kobberledning og et lille batteri kan du bygge en elmotor på køkkenbordet, men når man dykker ned i detaljer som AC eller DC, børsteløs, asynkron eller synkron, permanent magnet eller induktion, 1-faset eller 3-faset osv. så bliver det rigtig avanceret, og grænserne for hvad man skal hive ud af elmotorer og batterier skubbes hele tiden af bedre elektronik. Små kredsløb bliver bedre og bedre til at håndtere store strømstyrker med høj frekvens. Det er bag computeren femtidens motortunere sidder.

Her er nogle eksempler på de vilde og vanvittige projekter derude. Der er den dansker dragracer TC-X som drives af 2 gamle gaffeltruckmotorer. Studenterræs med go-carts der går 0 - 100 km/t på 1,5 sekunder! Der er ombyggede fabriksbiler, som Tesla Model S GT og sindsygt dyre superbiler som Nio EP9 der netop har taget rekorden på Nürburgring. Pyt med at det ikke larmer...

 

Tesla Model S P100D GT
778 HK
100 kWh
0 - 100 km/t på 2,1 sekunder
(Electric GT Championship)

Formula E 2017 spec
270 HK (+ 200 HK "Fan boost")
888 kg
28 kWh
0 - 100 km/t på 3 sekunder
(Formula E)
True Cousins TC-X dragster
1200 HK
850 kg
0 - 100 km/t på 1,5 sekunder
(Dragracing)

NextEV Nio EP9
1360 HK
1735 kg
0 - 100 km/t på 2,7 sekunder
(Nürburgring)

Acciona Dakar T1 class
340 HK

2100 kg
150 kWh

(Paris Dakar)

Bloodshed Zombie 222 (1968 Ford Mustang)

800 HK

0 - 100 km/t på 1,9 sekunder

(Dragracing)

AMZ Racing Grimsel

198 HK

168 kg

0 - 100 km/t på 1,5 sekunder

(Formula Student)

Victory Empulse RR

174 HK

200 kg

0 - 100 km/t på 3 sekunder

(Pikes Peak, Isle of Man TT)


Write a comment

Comments: 2
  • #1

    Mui Yarber (Wednesday, 01 February 2017 14:14)


    What's up it's me, I am also visiting this site daily, this web site is truly fastidious and the users are truly sharing pleasant thoughts.

  • #2

    Daniele Sinner (Saturday, 04 February 2017 13:15)


    Awesome post.

Få besked om nye opslag:

Book mig på Foredragsportalen

Læs om mine foredrag

Lifelike | Jesper Berggreen | Fasanvej 10 | 8544 Mørke | CVR 35691146 | Email: jesper@lifelike.dk